Skip to main content

Betalingsbetingelser ved køb af bil

Ved køb af bil hos Bilhuset Køge, ny som brugt, skal betaling for bilen være modtaget, før vi kan udlevere bilen. Du vil blive opkrævet et depositum, svarende til udbetaling ved en finansieret handel, der skal overføres inden for to hverdage efter handlens indgåelse, så vi straks kan sætte arbejdet i gang med bestilling, klargøring osv. af din bil. Grundet kreditmæssig sikkerhed skal vi bede dig om, at alle overførsler vedrørende bilhandlen sker via bankoverførsel, og at det sker således, at restbeløbet for handlen er registreret på vores konto senest den dag bilen bliver afhentet. Er der tale om en finansieret handel, kan bilen først blive udleveret, når alle finansieringspapirer er korrekt udfyldt og underskrevet, og udbetalingen er modtaget hos os. Evt. byttebil kan udgøre hel eller delvis udbetaling/depositum. Du vil blive vejledt godt og trygt under hele forløbet af vores salgspersonale, lige som vi også altid er til rådighed, efter du har hentet din bil.

Betalingsbetingelser ved værkstedsbesøg

Ved værkstedsbesøg betaler man som udgangspunkt ved afhentning af bilen, hvor vi tager imod betalingskort, kontanter og MobilePay. Ved værkstedsbesøg kan man som erhvervskunde i selskabsform søge om at få oprettet en konto med en aftalt kredit.

Som privatkunde har du mulighed for at benytte dig af værkstedslån, som er en ordning, der gør det nemt og overskueligt. Med et værkstedslån hos os, får du, efter kreditgodkendelse, muligheden for at dele din værkstedsregning op, og betale den over 5, 10 eller 20 måneder. Dette kan lade sig gøre med beløb fra 2.000 kr. helt op til 40.000 kr. helt uden finansieringsomkostninger.

 

Betingelser ved køb af tilbehør og reservedele

Ved køb af reservedele og tilbehør skal der betales ved afhentning af varen. Erhvervskunder i selskabsform kan, ligsom ved værkstedsbesøg, søge om at få oprettet en konto med kreditaftale. Varer tages kun retur efter aftale. Ved bestilling af specielle varer til hjemtagelse, skal der betales forud ved bestilling. Hjemtagne varer kan ikke tages retur.

Gebyr på kreditkort

Efter der kom nye regler angående kortgebyr pr. 1. januar 2018, bliver der ikke opkrævet gebyr ved betaling med kort (gælder ikke firmakort og udenlandske kort).